Hjælp dine medarbejdere med privatøkonomien

Dine medarbejderes privatøkonomi er ikke noget, du som chef skal blande dig for meget i. Der er dog alligevel nogle måder hvorpå, du kan hjælpe dine medarbejdere på vej i en kompleks finansverden.

Talt åbent om økonomi på arbejdspladsen
Vi siger ikke, at alle dine medarbejdere skal gå rundt og slynge lønninger ud, som var det banke-banke-på vittigheder, men en åben dialog om økonomi på arbejdspladsen, skaber tryghed og ro blandt mange medarbejdere. Du kan være den første til at fortælle om et lån du og din partner optog som unge, eller du kan føre snakken over på forskellige måder at finansiere en bil. Brug dine egne erfaringer til at skabe samtaler om økonomi.

Afhold kurser og foredrag
For mange mennesker er økonomi noget, de helst ikke vil bruge for meget tid på. Budgetlægning, lånemuligheder og investeringer kan være en stor mundfuld for nogle medarbejdere og hvis du har et godt netværk i den finansielle sektor, kan du med fordel arrangere kurser og foredrag for dine medarbejdere. Her kan du blandt andet introducere dem for eksempelvis online investering.

Tilbyd dine medarbejdere en mentor eller coach
Hvis din virksomhed har ressourcerne til det, er det en god idé at tilbyde dine medarbejdere et mentorforløb. Når dine medarbejdere har helt styr på privatøkonomien, kan du være sikker på at de vil arbejde mere koncentreret og generelt opføre sig langt mere afslappet på arbejdet.