Føl dig smuk til sommerens fester
Sommeren er efterhånden over os, og det betyder, at det er tid til grillede skumfiduser og lune aftner på terrassen. Sommerårstiden er bare lidt mere festlig, og her kan du få inspiration til, hvordan du bliver klar til sommerens muntre lejligheder.
Hvad er mere elegant end en blondekjole?
Elegante, klassiske og feminine. Tre ord, der til sammen rammer beskrivelsen af blondekjoler meget godt. Blondedetaljer er smukke og kan tilføje en ny dimension til en ellers helt simpel kjole. De er derfor helt perfekte til formelle såvel som uformelle lejligheder, da de kan bruges til alt lige fra bryllupper til en hyggelig familiefødselsdag i haven.
Blondekjoler findes i mange afskygninger. Nogle er helt dækket af blonder, mens andre kun har enkelte detaljer. En blondekjole kan både have et festligt og afslappet udtryk, og du kan helt selv bestemme, hvordan du styler den.
Blød sommerhud
Sommeren byder på både solbadning og bare ben og arme, og derfor er det vigtigt, at du sørger for at pleje din hud ekstra meget i disse måneder.
Det varme vejr kan udtørre huden i både ansigtet og på kroppen, så den har brug for ekstra fugt. Sørg for at drikke masser af vand og spise væskeholdige frugter og grønsager som for eksempel vandmelon og agurk. Hvis din hud har tendens til at tørre ud, er det en god ide at fugte den lidt ekstra med en fed creme. Husk også altid at bruge solcreme, når du opholder dig i solen. Det skal helst påføres mindst 20 minutter før, du går ud i solen.
Farver, farver, farver
Fuldend sommerfølelsen med en skønne farver i din garderobe. Man bliver glad af at se på dem, og så står de smukt til en gylden hud. Pastelfarver er altid et hit, og særligt gul, blå og lilla er in i denne sæson.