Det fælles ansvar: 3 gode råd til effektivt gruppearbejde
Gruppearbejde er en essentiel del af både de fleste uddannelser og rigtig mange forskellige former for arbejdspladser. Gruppearbejde giver mulighed for at samle forskellige perspektiver og idéer, hvilket ofte fører til mere kreative løsninger, end når hver enkelt person arbejder alene. Gruppearbejde har dog også den ulempe, at det nogle gange kan være svært for medlemmerne at vedligeholde produktiviteten gennem hele processen. Nedenfor giver vi dig et par råd til, hvordan du kan effektivisere gruppearbejdet på din arbejdsplads eller dit studie.
Køb en flipover
En tavle er stort set uundværlig, når I er flere, der arbejder sammen. Bruger I en flipover i stedet for hver især at sidde og skrive fællesmateriale ned, kan hele gruppen kontinuerligt følge med i arbejdet og se, hvordan de forskellige idéer udvikler sig. Denne type tavle kan desuden nemt flyttes rundt efter behov, og nogle af modellerne fungerer også som whiteboards.
Tildel roller
For at I kan arbejde effektivt i jeres gruppe, er det vigtigt, at I fra starten er enige om, hvem der har ansvaret for hvad. Sørg derfor for at finde ud af, hvem der er ordstyrer, hvem der skriver notater, og hvem der skal arbejde på hvilke opgaver før næste møde. Klar rollefordeling er med til at reducere misforståelser, minimere konflikter og sikre, at I når de nødvendige deadlines.
Sæt klare mål
Når du arbejder alene, sker der som regel ikke noget ved, at du sætter og justerer dine mål hen ad vejen. Men når vi arbejder i en gruppe, kan vi nemt miste fokus, hvis vi ikke fra starten sætter nogle klare mål. Definér, hvad I gerne vil opnå med arbejdet og bryd derefter jeres hovedopgave ned i delmål. Og brug jeres flipover til at notere de mål, I sætter jer, så I altid har overblik over arbejdets retning.