CSR-Fonden

Vi går op i CSR

SkønhedstipsSundhed

Gode råd: Sådan får du det perfekte hår

Drømmer du om at sige farvel til trist og mat hår, får du her et par gode råd til, hvordan du opnår det perfekte drømmehår; dét, der føles som silke, med spidser, der ikke spalter, og med voluminøse krøller. Læs med herunder og få tips og tricks, du kan bruge i kampen mod det tørre og kedelige hår.

Brug din balsam, dine hårprodukter samt din hårkur rigtigt 

En balsam giver fugt hr og nu, og den gør det lettere at frisere sit hår. Dog foregår denne effekt udelukkende på overfladen, og derfor anbefales det, at du i stedet anvender en hårkur jævnligt. Det lukker nemlig for keratin-laget og har generelt en mere vedholdende effekt — og ikke kun for dit hård udseende, men også for sundheden. Når du anvender en hårkur, vil du også opleve, at lokkerne bliver mere blanke.

Vær opmærksom på, at det smukke, glansfulde hår ikke udelukkende opnås via hårkure og hårprodukter, men ligeledes igennem munden. Sørg for, at du får biotin i din kost. Dette findes blandt andet i mælk, æg, ost, bagegær, youghurt, lever, nødder, havregryn, hvede og bælgfrugter. B2 er også vigtigt, og det findes i en del af de samme fødevarer — her i blandt: Mælk, yoghurt, ost, æg, grønne bladgrøntsager, lever samt kød.

Husk at bruge de rigtige hårprodukter, hvis du skal bruge nogle. De dårlige produkter kan nemlig hurtigt gøre ondt værre, og derfor bør du altid undersøge de produkter, du skal bruge, inden du køber dem. Gå efter producenter som Kerastase, Kevin Murphy, Goldwell Styledesign og andre mærker i samme klasse.

Disse ting skal du undgå, hvis du vil have glansfuldt hår

Selvom det kan være fristende her i vintertiden, så bør du undgå lange, varme brusebade. De udtørrer nemlig håret. Og uanset, om du tager varme bade eller ej, bør du altid huske at skylle dit hår i koldt vand, når du har været i bad.

Herudover bør du undgå overdreven solbadning. De UV-stråler, solen udsender, er nemlig medvirkende til, at glansen brændes af håret, og det kan ende med at fremstå mat. Vær dog opmærksom på, at det er sundt med sol — det må bare ikke blive overdrevet.

Lad være med at farve dit hår oftere end hver sjette uge. Det er heller ikke sundt for håret. Vi anbefaler, at du konsulterer din frisør, før du får det farvet. De vil kunne guide dig i den rigtige retning — men uanset, hvad de siger, så bør du ikke farve det oftere end hver sjette uge.

Skriv et svar