Vælg den rette facademaling for klima og indeklima

ANNONCE

Essentielle råd om den bedste og mindst skadelige maling til husets facader

Er husets facade ved at at se noget medtaget ud, er det på tide at svinge malerpenslen. Men hvordan får du det flotteste resultat uden at gå på kompromis med husets indeklima og sundheden? Vi giver dig essentielle tips til de forskellige typer af murmaling.

Et godt forarbejde er halvvejs i mål

Du skal altid rense overfladerne, inden du maler. Her sidder støv, alger og pollen fra luften, og renser du ikke disse urenheder af, vil det erodere malingen indefra, og så har du igen en afskallende facade, før du ved af det.

Du skal ikke højttryksspule facaden, men derimod pensle eller sprøjte det med en universal rensemiddel, der effektivt kan opbløde skidtet. Der findes mange miljøvenlige rensemidler på markedet, så du ikke skal gå på kompromis med effektivitet eller miljøidealer for at få et god overflade til facademalingen.

Herefter skyller du overfladen blidt med en normal vandslange og lader den tørre helt, før du kan male facaden. Det kan dog være en stor fordel at ordne revner og mindre murskader med udendørs cementfiller inden væggene er helt tørre da det giver et bedre resultat.

Robust og diffusionsåben maling

Der findes mange typer af facademaling, der lader husets mure ånde og dermed støtter husets sunde indeklima, men de har også forskellige kvaliteter. Du kan få miljøvenlige udgaver af langt de fleste typer af udendørsmaling, som i samme omgang ikke skader dig, der står med malerprojektet og skal indånde dampene.

Vælg gerne en kalkmaling, der kan overmales år for år, og som er en af de mest diffusionsåbne typer af maling. Den kræver dog ofte at du maler en gang om året for at bibeholde det bedste resultat. Endnu bedre er en silikatmaling derfor, da den også giver en smuk mat overflade, men som ikke smitter af eller skaller så nemt som kalk. Denne type facademaling er utroligt robust, også overmalbar og er en exceptionel åndbar og diffusionsåben maling, som langt de fleste professionelle malere bruger.

Sokkelmaling og betonmaling

Soklen er en vital del af husets facade, da den skal sørge for at fugt ikke siver ind under fundamentet. Du bør vælge en sokkelmaling med akryl, der både er vandafvisende og vejrbestanding, men som også lever op til bl.a. Svanemærket. Spørg hos din forhandler og giv gerne et godt beløb for ordentlig maling, som ikke skaller af efter årets første frost.

I forhold til betonmaling, når du skal male betongulv udenfor eller trapper med betonoverflader, bør du vælge den moderne type betonmaling med epoxy, da denne ikke udsender giftige dampe som den meget holdbare alkydmaling. Også her skal du tage dig i agt for miljømærkerne, da de utroligt robuste typer af betonmaling ofte har et væld af kemi i sig.