Tænk arbejdsmiljø ind i din virksomheds CSR

ANNONCE

Når man som virksomhed tænker CSR, er det næste ord, der dukker op på en den indre lystavle højst sandsynligt bæredygtighed. Men som oftest begrænser vi os til at tænke i en ekstern, udadvendt bæredygtighed – fx i forhold til klimapolitik og i forhold til kvaliteten af diverse eksterne services og partnerskaber.

Men som virksomhed er det afgørende aldrig at glemme at indtænke denne bæredygtighed i alle relationer – også i de interne dynamikker på arbejdspladsen. Fagforeningen for offentligt såvel som privatansatte FTF kom tidligere på året ud med en arbejdsmiljørapport, der bl.a. viste, at 20% af de adspurgte primært havde en stigning i sygedage på grund af et psykisk skadeligt arbejdsmiljø. Det er ingen nyhed, at selvstændige såvel som lønmodtagere må løbe hurtigt for at følge udviklingen indenfor branchen. Det er et vilkår, vi alle lever under. Det siger sig selv, at I som virksomhed har grundlæggende interesse i, at jeres dygtige medarbejdere netop ikke løber ind i overbebyrdelse og stress, og derfor må træde ud af arbejdet i længere tid.

Derfor er det af bydende nødvendighed at I som virksomhed tænker intern bæredygtighed ind i CSR-reglementet. Ledelsens evne til åbenhed og lydhørhed er selvsagt afgørende, da det ofte er følelsen af ikke at blive informeret eller hørt som medarbejder, der netop fører til frustration og utryghed på arbejdspladsen.

Først og fremmest må I se på, hvad medarbejderne selv kunne ønske sig af ændringer eller nye tiltag, der kan lette arbejdspresset såvel som forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Spørgeskemaundersøgelser og samtaler (i grupper og/eller individuelt) kan I tilpasse til virksomhedens størrelse og behov, men hold under alle omstændigheder den personlige henvendelse ti hver enkel medarbejder for øje. I laver netop undersøgelsen for at lytte og derefter faktisk ændre på noget – og ikke bare for syns skyld.

Et ofte overset, men basalt emne (og det bygger jo indlysende på den traditionelle adskillelse mellem arbejdsgiver og fagforening) er vigtigheden af, at medarbejderne har styr på deres rettigheder – og at de ved hvilken A-kasse, de med fordel bør være medlem af. En ledelse, der tager sit CSR-reglement alvorligt, skal bestemt ikke være bange for at facilitere, at medarbejderne kan lave deres egne frie informationsmøder.

Den åbenhed og tillid, som I møder medarbejderne med, vil I få tilbage i dedikerede medarbejdere, der har færre sygedage og mere tilfredshed i hverdagen.