Grønne opmuntringer på arbejdspladsen

ANNONCE

Man skal have boet under en usædvanlig solid sten, hvis man ikke har hørt om de ekstreme klimafordele ved at droppe oksekød og flyturene til den årlige strandferie i Thailand. Som virksomhed kan man selvfølgelig ikke gå ind og detailstyre sine medarbejderes vaner og præferencer – og det ville højst sandsynligt ikke føre noget godt sted hen i forholdet mellem dig og dine ansatte!

Udviklingen af virksomhedens CSR-politik på klimaområdet handler derimod om at man via nudging skaber en positiv ramme, hvor de klimaneutrale løsninger er mulige – og det letteste valg.

Derfor bringer vi her en klimavenlig vinkling på centrale områder af virksomhedens hverdag:

Grøn og sund frokostpause

– Har medarbejderne mulighed for at medbringe egen madpakke og hurtigt tilberede friske råvarer, så de nemt kan spise sundt og ikke skal have fat i plastikindpakket to-go-mad? Sørg for at køkkenet er velindrettet med køleskabe og opvarmningsmuligheder, tallerkner og bestik, hakkebræt og andet praktisk køkkenudstyr.

Kaffe to-stay

– Smid de dyre og besværlige kaffeautomater på porten – det er spild af plastikkopper og energiforbruget er langt højere end man skulle tro. Invester i stedet i gode elkedler, stempelkander og kaffemaskiner – og en hær af solide porcelænskrus, så engangskrusene ikke tager over i det skjulte!

Rengøring – med måde!

– Har virksomhedens rengøringspersonale fået de rette materialer og instruktioner til at være klimavenlige? Her kan I som virksomhed detailstyre alt det, der er brug for – for her man kommer langt på klimaområdet ved at ændre i det små! Undersøg fx forbruget af håndsæbe og rengøringsmidler – og tjek inholdsfortegnelserne!

– Tænk i bæredygtige skraldeposer og om halvtomme skraldespande fx tømmes for syns skyld og så videre. Du vil højst sandsynligt blive lettere chokeret over det store materialespild.

Gør grønt genbrug til en leg

– Tænk ud af boksen og brug nudgingstrategier i forbindelse med aktiv sortering af plastik, papir og andre materialer til genbrug. Det kan nemt indrettes både overskueligt og informerende, sådan at dine medarbejdere nærmest får et kick ud af at medvirke til, at virksomhedens forskellige typer af affald bliver til nytte  – så bliver det langt lettere at lade sig lokke til at gå den grønne vej!