Genopfrisk din viden om aktantmodellen og bliv bedre til at analysere og formidle tekster

Hvis du har en stor passion for at analysere eller forfatte tekster, så har du sikkert allerede stiftet kendskab med kendte analyseværktøjer såsom berettermodellen og kontraktmodellen. Begge modeller bruges til at analysere en fortællings handling, og begge modeller er effektive værktøjer hvis du vil forfatte dragende, relaterbare og inspirerende tekster. Hvad modellerne ikke kan, er, at sige noget om fortællingens personer og deres indbyrdes forhold. Det kan aktantmodellen derimod.

Aktantmodellen er et effektivt værktøj til at analysere roller og relationer i en fortælling

Alle fortællinger har roller, uanset om det er mennesker, dyr eller genstande, der spiller en rolle. At forstå relationerne mellem rollerne i en fortælling er vigtigt for at være i stand til at forstå fortællingens handling, og den konflikt, der oftest opstår.

De fleste fortællinger er på den ene eller anden måde bygget omkring en konflikt, men før end der kan være en konflikt er der nødt til at være nogle roller, som er medvirkende til at konflikten skabes.

Aktantmodellen bruges ofte til at analysere eventyr, og modellen består af seks faste roller, som kan identificeres i langt de fleste eventyr. Selv hvis de seks faste roller ikke indgår i en given fortælling, kan aktantmodellen stadigvæk bruges til at sige noget om rollernes indbyrdes relationer.

Det er ikke et krav, at man i en fortælling kan identificere seks forskellige roller, for at kunne benytte aktantmodellen. Udover at analysere eventyr kan modellens også bruge til at analysere andre former for fortællinger såsom noveller, reklamer og film.

Aktantmodellens roller

Aktantmodellen består af seks faste roller, som er: Subjekt, objekt, hjælper, modstander, giver og modtager.

Subjektet er oftest fortællingens hovedperson, og det er som regel subjektet, vi følger gennem fortællingen. I de fleste eventyr har subjektet et mål, som subjektet arbejder sig hen imod. At identificere dette mål er at identificere objektet.

Objektet er altså subjektets mål. Objektet behøver ikke nødvendigvis at være en person, et dyr eller en genstand, det kan også være et mere uhåndgribeligt mål såsom lykke eller sågar rigdom. For at subjektet kan nå sit mål er det oftest en hjælper i fortællingen, men der er oftest også en modstander, som står i vejen for at subjektet kan nå frem til objektet.

Giver er den, der giver objektet væk til subjekt. I fortællingen om Klods Hans er giveren kongen, som giver sin datter (objekt) væk til Klods Hans (subjekt). I de fleste tilfælde er subjekt og modtager den samme, som i tilfældet med Klods Hans, hvor han i sidste ende får kongedatteren.

Udover at være et effektivt analyseværktøj kan aktantmodellen også bruges i praksis, hvis du eksempelvis arbejder med formidling indenfor marketing er aktantmodellen et effektivt værktøj at benytte sig af, hvis man vil nå ud med sit budskab på bedst tænkelig vis.

Generelt er analysemodeller såsom berettermodellen, kontraktmodellen og aktantmodellen gode værktøjer at mestre, hvis man interesserer sig for filmformidling, skønlitteratur eller content-marketing. Ved at gøre brug af disse værktøjer kan du blive bedre til at mestre fortællingens kunst, og det kan være nyttigt i flere sammenhænge.


0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.